Små finurligheder

Det sidste hækle projekt jeg fortalte om var en trøje til trolden. Det tog sin tid og han voksede, derfor er det ikke mange gange at han har nået at få den på. Nu får den så chancen hos hans grandfætter i stedet. Jeg vil prøve om jeg kan få skrevet opskriften ind, men det bliver nok ikke lige med det samme.     Der har ikke været hverken tid eller overskud til ret meget hækling, men en lille smule er det dog blevet til. Jeg gav en veninde et gavekort på en pung i forbindelse med hendes PhD forsvar. Det var mit første forsøg ud i den slags (lynlås og foer) og bærer også præg af det. Jeg lærte en hel del af det - tak mor. Herunder at foer er nemmest er sy i indefra før bunden af den ydre del af pungen lukkes. Den vigtigste lektion var nok at konsultere mor før jeg starter på nye komplicerede projekter. Åbenbart har hun lært og prøvet en ting eller to gennem tiden.    Barselsgaver til to kollegaer som ventede bebser med et par ugers mellemrum. Ranglen er baser...

Min lille trold er blevet en lille dreng - en tumling, hvilket jeg synes er helt vildt! For han føles stadig som min lille baby. Men han snakker, bygger lego, hjælper med vasketøj og madlavningen og ligger puslespil! Nogen gange savner jeg da tiden før han lærte at kravle og gå, men selvom han er en krudtugle så nyder jeg at se ham hjælpe med at sætte på bordet, tegne tegninger, og have små samtaler (mest om dyr). Det bedste var dog da han langt om længe begyndte at kalde mig moar!!!! Han har sagt far/dar i en evighed, dernæst var det farfar, farmor, mormor, børn og voksne i vuggestuen og sågar farmors hunde (gugo og ogar). I en periode kaldte han mig bare miiin, så det var helt fantastisk da han endelig kaldte mig moar!    

Efter et halvt år hvor min deadline hurtigt rykkede nærmere så fik jeg endelig efter en meget hård og presset sidste måned afleveret min PhD afhandling. Jeg er så glad for at være ovre den konstante dårlige samvittighed som jeg følte: når jeg var på arbejde havde jeg dårlig samvittighed overfor kæreste og søn og når jeg var hjemme havde jeg dårlig samvittighed over ikke at arbejde. Nu venter jeg på at komme til at forsvare. Forhåbentlig betyder afleveringen at jeg får mere tid til familie, venner, hækling og bloggen her :)  Ingen behov for at påpege fejl på forsiden. Det er allerede bemærket, men som en veninde sødt sagde, så betyder det bare at fokus (forhåbentligt) har været på indholdet i stedet :)