Mor på besøg 5

Når man er i Skotland er man jo nødt til at besøge et whisky destilleri og da ugen næsten var gået var det tid til lidt whiskydrikkeri. Heldigvis skulle vi ikke så langt for der ligger nemlig et destilleri lige indenfor Glasgows bygrænse: Auchentoshan!

Ja vejret var selvfølgelig lidt overskyet, men det gjorde ikke noget for vi skulle ind i varmen.

Dette er vist nok der hvor malten varmes op og begynder at spirre....

Dette trin var noget nemmere at genkende da der i tønden/karet flød en slags havregrød rund (dog uden omrøring, det klarede gærings-processerne helt fint selv. Der var fire forskellige kar og de havde helt sikkert hver deres duft. Til dels afhængig af hvor lang tid de havde stået, nogen lugtede klart af gær og boblede lystigt hvor nogen var begyndt at slappe mere af. Men den største forskel har været i hvilke krydderier mm. der var blevet tilsat. En af dem havde i hvert fald en kraftig duft af bananer. Hatten af for dem som kan smage det efter hele tre destilleringer og flere år på fad.... Vi fik lov til at dufte produktet efter hver af destillationerne og hold da op hvor skal man ikke have næsen for tæt på den fra sidste trin (over 80% ren alkohol). Det var lige så det sved i øjnene - og ja man kan skam godt optage alkohol gennem øjnene :)

Her er det et billede af lageret taget lige udenfor døren, da det ikke var tilladt at tage billeder indenfor grundet den store brandfare fra alkoholdampene (alle tønderne står åbenbart og lader noget af væsken trænge gennem træet). Koncentrationen er så høj at selv knipsen fra kameraer eller det at tabe sin mobil kan slå en gnist stor nok til at antænde alkohol-dampene. Guiden fortalte at der rent faktisk havde været en stor brand for et par år siden.

Her har vi så det færdige produkt. De flotte farver kommer af at de bruger tønder der tidligere har været brugt til Bourbon (amerikansk whisky) og en aller anden fransk rødvin. Og så som afslutning på vores guidede tur skulle vi også smage på varerne. Whiskyen var den de kalder American Oak eller også var det Threee Wood. Guiden kaldte det en All-Day-Whisky (hvilket jo var nødvendigt eftersom klokken ikke var meget efter 12), hvor de ældre whiskyer er mere til After-Dinner.

Og puhaa, jeg er ikke helt tosset med ren whisky, hvad jeg jo egentlig godt vidste. Men man glemmer jo let efter sådan en dram som man godt kan blive lidt halvsnaldret af. Herefter fulgte deres svar på bailey, en cream liqueur. Den var straks mere min smag og brænder ikke så meget i halsen bagefter (forstår udemærket hvorfor whisky også bliver kaldt ildvand!!)..

Herefter blev der tid til frokost og shopping inden vi skulle hjem og pakke.