Dagen før dagen!!!

I går havde vi vores månedlige statusmøde og i da det jo var mit sidste møde havde jeg i den anledning bagt kage! Jeg har tidligere fortalt om min første forsøg på lagkage og det blev gentaget bare med noget andet fyld: chokolade-hasselnød-creme med blåbær og et lag med hindbærmarmelade og makroner. Rub og stub blev spist, så det må siges at have været en succes!


Om aftenen var jeg med mine kollegaer ude og spise. Da der ikke lige er en dansk restaurant lige om hjørnet (tror ikke der overhovedet er en i Glasgow), så reserverede jeg bord på en indisk restaurant på anbefaling af en af mine indiske kollegaer. Dette sted har en helt særlig specialitet: kæmpe dosa! Det er en slags saltet, sprød pandkage med diverse dip til. Vi havde en rigtig hyggelig aften uden alt for meget røg ud af ørene grundet de stærke retter..



I dag havde jeg så møde med min professor og andre der har været involveret i mit projekt. Da det sluttede fik jeg en gave!! Det var selvfølgelig et par bage/kogebøger!!!! Den ene er med skotske kager og den anden er lavet som en givet-videre-i-arv-klippe-klister-opskriftssamling. Den er super hyggelig.

Inden i havde hele gruppen skrevet hilsner. Mange har selvfølgelig kommenteret på min kagebagning. Jeg ved at jeg kommer til at savne dem alle sammen og håber at jeg kommer til at se nogen af dem igen (nogen ved jeg at jeg får at se på konference til sommer). De skal i hvert fald have et kæmpe tak for at have taget så godt imod mig.

Nu skal jeg i gang med at pakke!!!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hæklet molekyle!!!

Hæklet taske

Sangterning