Ph.D.? Mig?
Om at træffe valg og at blive noget man ikke havde troet..
Jeg blev færdig med min uddannelse sommeren 2012 og stod for første gang i mit liv overfor en sommer hvor jeg ikke skulle tilbage på skolebænken (eller det troede jeg). Efter 10 år i folkeskolen, 3 år på gymnasiet og 5 år på universitetet var jeg regeringens drøm om en studerende der var gået direkte igennem uddannelsessystemet uden forsinkelse (hvis ikke man tæller 10. klasse på efterskole med - hvilket helt klart kan anbefales, men det er en anden historie) og hvad så nu tænkte jeg. Mange år med læreplaner, studievejledere og læringsmål og nu bestemte jeg helt selv. Ved første tanke var det befriende og så ramte skrækken: hvad skal jeg nu med mit liv?? Hvad nu hvis jeg træffer de forkerte valg? Og hvordan ved man om det er den rigtige eller forkerte beslutning? Jeg havde forladt de trygge rammer og havde nu ansvaret for mig selv - 25 år og rigtig voksen!
Gennem universitetstiden havde vi fået banket det ind i hovedet af "networking" var altafgørende for hvor vi endte når vi stod med vores diplomer i hånden. Men hvordan er det lige at det gøres? (Det er der sikkert skrevet tykke bøger om.) Jeg troede i hvert fald ikke at det var noget jeg kunne, men jeg tog fejl. Jeg havde på mit speciale samarbejdet med nogle kloge hoveder på Risø. Og da man som arbejdssøgende (lyder meget bedre end arbejdsløs ;)) skal opfylde visse krav, bl.a. omkring jobsøgnings aktiviteter, så fandt jeg på at sende en mail til min kontaktperson på Risø for at høre om han ikke kendte nogle virksomheder som jeg kunne overdynge med uopfordrede jobansøgninger. I stedet endte det med at jeg et par måneder senere stod som videnskabelig assistent og søgte en ph.d.-stilling!! Jeg havde ikke på noget tidspunkt under min uddannelse så meget som overvejet at gå ph.d.-vejen. Men 1. januar 2013 påbegyndte jeg så min ph.d.. Og det var næsten mere skræmmende end at stå som færdiguddannet ingeniør!!
Det er nu lidt næsten et år siden og jeg har lært at "networking" egentlig bare handler om at snakke med folk man kender og de folk de kender
Med hensyn til at træffe valg og om de nu også er de rigtige ved jeg det stadig ikke. Men så længe det føles rigtigt er det bare at tage springet! Så må fremtiden vise om det var det rette
Jeg blev færdig med min uddannelse sommeren 2012 og stod for første gang i mit liv overfor en sommer hvor jeg ikke skulle tilbage på skolebænken (eller det troede jeg). Efter 10 år i folkeskolen, 3 år på gymnasiet og 5 år på universitetet var jeg regeringens drøm om en studerende der var gået direkte igennem uddannelsessystemet uden forsinkelse (hvis ikke man tæller 10. klasse på efterskole med - hvilket helt klart kan anbefales, men det er en anden historie) og hvad så nu tænkte jeg. Mange år med læreplaner, studievejledere og læringsmål og nu bestemte jeg helt selv. Ved første tanke var det befriende og så ramte skrækken: hvad skal jeg nu med mit liv?? Hvad nu hvis jeg træffer de forkerte valg? Og hvordan ved man om det er den rigtige eller forkerte beslutning? Jeg havde forladt de trygge rammer og havde nu ansvaret for mig selv - 25 år og rigtig voksen!
Gennem universitetstiden havde vi fået banket det ind i hovedet af "networking" var altafgørende for hvor vi endte når vi stod med vores diplomer i hånden. Men hvordan er det lige at det gøres? (Det er der sikkert skrevet tykke bøger om.) Jeg troede i hvert fald ikke at det var noget jeg kunne, men jeg tog fejl. Jeg havde på mit speciale samarbejdet med nogle kloge hoveder på Risø. Og da man som arbejdssøgende (lyder meget bedre end arbejdsløs ;)) skal opfylde visse krav, bl.a. omkring jobsøgnings aktiviteter, så fandt jeg på at sende en mail til min kontaktperson på Risø for at høre om han ikke kendte nogle virksomheder som jeg kunne overdynge med uopfordrede jobansøgninger. I stedet endte det med at jeg et par måneder senere stod som videnskabelig assistent og søgte en ph.d.-stilling!! Jeg havde ikke på noget tidspunkt under min uddannelse så meget som overvejet at gå ph.d.-vejen. Men 1. januar 2013 påbegyndte jeg så min ph.d.. Og det var næsten mere skræmmende end at stå som færdiguddannet ingeniør!!
Det er nu lidt næsten et år siden og jeg har lært at "networking" egentlig bare handler om at snakke med folk man kender og de folk de kender
Med hensyn til at træffe valg og om de nu også er de rigtige ved jeg det stadig ikke. Men så længe det føles rigtigt er det bare at tage springet! Så må fremtiden vise om det var det rette
Kommentarer
Send en kommentar