Julehækling!

Jeg har rigtig julehygget den sidste uge, ikke bare med endnu en portion af vaniliekransene (de første var alt for hurtigt væk), skrabejulekalender og den evige kamp for at få kalenderlyset til at følge med (er lige pt. nået til den 17! så har næsten nået dags dato, dog lægger jeg mod nordjylland i morgen, så kommer vist ikke ned til den 23. - den 24 er druknet i stearin..). Jeg har også fået hæklet lidt og så endda noget julet! Nemlig et lille flettet julehjerte!

Det startede med at jeg faldt over denne fantastiske hækle-blog med en masse små hækle-projekter hvor jeg fik lyst til at hækle det hele med det samme. Da jeg så de søde julehjerter vidste jeg bare at det var lige præcis dem jeg skulle starte med!

Det kræver næsten kun fastmasker, men man skal lige holde lidt styr på buerne, derfor alle trådene..

Da kæresten så den lyserøde klud kiggede han noget undrende, for trolden jeg er vært for har vi jo fået at vide er af hankøn. Jeg var bare løbet tør for den rigtige julerøde farve, så det næstbedste måtte blive den lyserøde, bare for at være så tæt på de "rigtige" julehjerte-farver. Måske jeg forsøger mig med nogle andre farver senere :)

Jeg skal dog lige have hjertet blokket ud før jeg sætter det helt sammen (kunne bare ikke dy mig for at se det flettet), Lige nu snor det sig vældig, så skal prøve at blokke for første gang, men det må moar kunne hjælpe med i weekenden :)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hæklet molekyle!!!

Airth Highland Games

Hæklet taske