Abestreger!

Efter julehjerterne er det blevet tid at vise mit nye projekt frem: en hæklet abe baseret på Kay Bojesen træabe. Der har været en del polemik omkring rettighederne til designet, men for nyligt endte det med at man godt må lave de små søde aber på den betingelse at der ikke foregår noget salg af hverken aber eller opskrifter. Så nu kan man mange steder finde opskrifter til både aben men også de små fugle. Jeg har fundet min opskrift hos Kreaposen og nogle tips og billed-vejledninger til de svære dele hos GarnGrammatik

I første omgang laver jeg aben som en fødselsdagsgave, men regner med at den næste bliver til min egen lille trold.
Allerede efter at have hæklet delene til hovedet kunne jeg ikke lade være med at sy dem sammen for at se hvordan den kommer til at se ud.

Næste stop var maven og de laaaaange arme.

Når nu Egon raser derude og pisker regnen mod ruden, så må det jo være fordi jeg skal sidde indendørs og hækle videre...


Det gik op for mig da jeg skulle i gang med benene at aben faktisk ikke har en hale!!!! Heller ikke den originale i træ har en hale, så lige nu overvejer jeg om ikke min skal have en hale, synes i hvert fald at den burde have en.... Men nu må vi se når jeg får samlet den


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hæklet molekyle!!!

Airth Highland Games

Hæklet taske