Krea
Når nu der er gået 5 måneder med bettetrolden så er der jo også blevet taget et hav af billeder. Så jeg fik fremkaldt en god stor sending. Nogen gik til alle bedste- og oldeforældrene resten har jeg ikke helt lagt planer for. En god håndfuld er dog kommet op og hænge på væggen.
Det gik ikke helt vildt godt, så det får i ikke et billede af, men kan afsløre at stålsøm af og til må bøje sig for betonvæg. Rammen om billederne er faktisk pap-sugerør! Idéen kommer fra Søstrene Grene.
De er super nemme at lave, det er bare at klippe sugerøret i den rigtige længde og så klippe det op på langs. Så kan man nemt køre billedet ned i revnen. Snoren proppes også bare ind i sugerøret, knuden er gemt indeni. Billedrammer - nemt og billigt (12 sugerør for cirka 10kr).
Kommentarer
Send en kommentar