Vuggestue!!
Nu har trolden gået i vuggestue i tre uger, så det er vel tid til at skrive lidt om hvordan det gik. Overordnet set vil jeg nok sige at det gik helt og aldeles smertefrit!
Her er han klar til start, med alt fra gummistøvler og huer til skiftetøj og flyverdragt
Jeg tror at forældrene var mere spændte end Arthur
Allerede den første dag vi var der møvede han rundt og undersøgte det hele og var ikke særlig interesseret i sine forældre. Efter han havde spist frokost blev aftalen at de skulle lægge ham til en lur og så kunne vi gå en tur imens, så ville de ringe når han vågnede.
Vi gik en tur over i Kvickly så vi ikke var så langt væk hvis nu han skulle blive ked af det. Det var en meget underlig fornemmelse at gå sammen uden barnevogn og Arthur. Da vi havde set hvad der nu var at se i Kvickly besluttede vi at gå hjem og vente. Knægten sov hele to timer og fik lige lidt eftermiddagsmad før vi ENDELIG kunne hente ham igen!
Så han så overhovedet ud til at have savnet os? Nope, men et smil fik vi da og han ville da også gerne med hjem.
Dagen efter prøvede vi med en lidt længere dag og afleverede ham fra morgenen af, men til middag blev han lidt pylret og vi hentede ham fluks hjem. Så det var med en lille knude i maven at jeg rullede et styk sovende Arthur afsted næste morgen og aftalte at hente ham til middag. Men lige da jeg gik ud af døren ringede de og sagde at det kunne jeg godt vente med for han sov stadig!! Han sov hele 5½ time og vågnede glad og tilfreds! Vi fik at vide at den lange lur nok var en reaktion på alle de nye ting.
Torsdag forsøgte vi igen en fuld dag og denne gang gik det som smurt, han var dog blevet lidt velcro-baby i løbet af eftermiddagen. Om aftenen fik han da også feber og blev rigtig pyller. Mødet med vuggestue-bakterierne havde resulteret i en gang influenza. Ugen sluttede altså hjemme og lørdag morgen også et lille tjek hos vagtlægen med 40 i feber.
Mandag blev det så tid at jeg skulle have min første dag tilbage på arbejde, Arthur hostede lidt, men var ellers helt ovenpå igen troede vi, men han måtte lige nappe endnu et par dage hjemme. han havde dog nået at smitte mig så vi var ret ynkelige sammen og far måtte lege sygepasser.
Det har været hårdt at starte på arbejde igen, mest fordi jeg snuppede to gange influenza i rap og lagde både mellemørebetændelse og bihulebetændelse oveni. Men jeg har det ganske fint med at Trolden nu er institutionsbarn for han trives med det og elsker at være sammen med de andre børn (og den daglige mulighed for at stjæle sutter). Jeg elsker at komme hjem til ham og det kæmpe smil man får når han får øje på en :)

Kommentarer
Send en kommentar