Reparationer..

Der har ligget et par ting til reparation, men det er jo langt sjovere at lave nyt, så de har ventet længe. Men nu skulle det så være!

Jeg hæklede for noget tid siden en elefanthue til Trolden og den har såmen været i brug, men kæresten synes det var alt for svært at kende forskel på hoved og halsåbning. Jeg fulgte pænt opskriften, men min hæklefasthed var nok lidt anderledes for min blev lidt kort i halsen, men stadig anvendelig. Så løsningen blev at hækle et stykke og sy fast på halsåbningen. På billedet ser der ud til at være stor forskel, men det blev taget før det nederste stykke var blevet vasket, så nu ser det meget bedre ud (ikke at det ser godt ud, det er trods alt en lappeløsning:) )


Jeg nævnte sidst at vandmolekylet der normalt residerer i barnevognen havde lidt skade - et brækket ben, som den dog taget med et smil. Så nu blev det tid at fikse det og den hænger igen fint i barnevognen


Gennem alt for længe har jeg haft det barnevognstæppe som jeg fik af min mor liggende. Tæppet er lavet af garnrester fra min mor, mormor og oldemor, så et ganske særligt tæppe. Men ak, nogle af lapperne var begyndt at gå op. Min mormor hæftede ender ved at slå en knude og det kan bestemt ikke anbefales!!!!! For med tiden giver garnet sig lidt og så går knuden op! Eftersom det var i midten af oldemorfirkanterne var det ikke helt nemt at fikse og derfor en opgave jeg har udskudt gang på gang. Men nu fik jeg det endelig gjort og kan igen nyde at bruge det dejlige tæppe.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hæklet molekyle!!!

Airth Highland Games

Hæklet taske