Arbejd arbejd
Arbejde er endnu en grund til at bloggen har stået stille. Jeg er jo så heldig at have kontor på det dejlige Risø
For nyligt dukkede dette monster op. Jeg har ikke noget med projektet at gøre, men den er ret svær at undgå at se når man passerer Risø. Møllen har da også været det helt store samtaleemne på gangene og i kantinen..
Maj måned bød på den tilbagevendende event: "Vi cykler til arbejde" og i år havde vi som team også tilmeldt os! Jeg cyklede selvfølgelig alle de dage jeg kunne (ikke når jeg skulle til Lyngby da de ca. 40 km er lidt for uoverskuelige) også selvom det blæste rigtig meget flere dage og opnåede på 10 cykeldage hele 132,2 km! Hele holdet opnåede imponerende 2840 km samlet set!!!! Arthur nød selvfølgelig at skulle med på cyklen om morgen!
Heldigvis er sommeren virkelig kommet så cyklen bliver bestemt ikke pakket væk lige foreløbig. På Risø nyder køerne også solen
Indenfor må jeg nøjes med at nyde mit nye glasudstyr (til de mange der ikke kan genkende et soxhlet sæt, må jeg hellere nævne at dette ikke er en bong!). Det bruges til at ekstrahere overfladebehandlingen fra glas fibre og er meget essentielt for mit projekt. Nu skal jeg nok holde igen med arbejdssnakken
Kommentarer
Send en kommentar