Små hæklerier og et stort projekt
Dette er et styk meget simpel og funktionel hagesmæk af garnrester (derfor farveskift). Den er lavet på gefühl efter en gammel smæk og der er bare brugt stangmasker i massevis
Jeg har også fået lavet et lille dannebrog efter denne opskrift og lært at lave kædesting. Flaget blev en nøglering til en kammerat der nu bor i USA! Så det skulle være en lille ting der mindede om hjem..
Barselsgaver...
Vores opgang har haft et lille babyboom. Underboen fik jo en lillesøster i april og genboen fik en lille pige i august. Så nu er der ikke mindre end fire børn på op til 3 år = masser af larm og barnevogne
Mine kollegaer har heller ikke holdt sig tilbage og de første er da også sendt på barsel, de andre venter til januar :)
Derudover har vi været til bryllup hos Hr og Fru Vand her i sommers. De skulle selvfølgelig have et vandmolekyle-brudepar
Som nævnt i titlen er jeg i gang med et stort projekt og selvom det har stået på i et halvt år kan jeg ikke lige umiddelbart finde nogle billeder... Men det er en hættetrøje til Trolden som jeg er i gang med (han kan vist kun lige passe den, men i det mindste har jeg lært en del undervejs). Grunden til at det har taget mig så lang tid er, ud over at andre små projekter er hoppet foran i køen, at jeg selv har stået for opskriften... Den er baseret på denne og denne. Og jeg skal nok ligge både billeder og min nok lidt haltende opskrift ind når den er færdig (er ved at lave kanter, så forhåbentlig meget snart)
Kommentarer
Send en kommentar