En slags update

Ud over lidt hæklerier så er det et stykke tid siden jeg sidst har lagt noget op. Og som altid skyldes det travlhed. Og det der især har lagt beslag på min/vores tid er Huset!

Jeps, vi har endelig fundet og købt Huset! Det tog "kun" næsten et år og mere end 20 besøg i mulige rækkehuse/villaer at finde det. Vi var helt solgt fra første besøg og efter kun et par dage skrev vi under på købsaftalen, hvilket sælger heldigvis også gjorde. Overtagelsen gik også lynhurtigt, faktisk under en måned. Det levnede ikke meget tid til at gennemgå den enorme mængde papirer man får i forbindelse med sådan en erhvervelse, forsikringer og en verden af bankbeslutninger. Men ja nu må der da helt sikkert stå "voksen" på visitkortet lige ved siden af "husejer".

Det betyder at de næste par indlæg bliver om renovering og lidt om have :)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hæklet molekyle!!!

Airth Highland Games

Hæklet taske