PANIK!
Jeg ville egentlig have skrevet herinde i forgårs, men da var bare en rigtig møgdag!
Opdagede at jeg har været her i en måned og at der er næsten fire uger til at jeg skal hjem en tur og se jer allesammen. Så fik lidt hjemve på den der ondt-i-maven-agtige måde.
Dagen blev bestemt ikke bedre da jeg stod foran en hæveautomat og overhovedet ikke kunne huske min pinkode! Altså helt blank! Jeg har kun hævet en enkelt gang mens jeg har været her, så kortet har nærmest ikke været brugt i en måned. Automaten spyttede bare mit kort ud igen. Det gik op for mig at den kode jeg prøvede at bruge var min gamle kode, men jeg kunne stadig ikke huske den nye! Jeg prøvede en anden automat da jeg også prøvede at blive afvist første gang jeg hævede penge (underlige hæveautomater de har her) og der fik jeg så en besked hvor der stod at jeg nu havde brugt mine tre forsøg og at kortet nu var spærret!!!
PANIK!
Der stod jeg med £3,50 (cirka 30 kroner) på lommen og et hævekort der var spærret! Jeg tog hjem og googlede efter en løsning der lød på at man kunne åbne for kortet igen på netbank. Fluks ind på netbank. Øv! Kortet stod ikke til at være spærret så jeg kunne jo ikke lukke det op (men det var en mulighed og ganske nemt). Jeg skrev i stedet en lettere panisk mail til min bankrådgiver, men da klokken var efter åbningstid kunne jeg tidligst forvente at høre fra ham dagen efter.
Så jeg måtte bare vente. Men selv hvis kortet blev lukket op igen så kunne jeg overhovedet ikke huske min kode for den som jeg troede det var viste sig jo at være forkert og det var slet ikke min gamle kode. Jeg forsøgte virkelig at huske den, men det eneste der kom frem var kærestens kode (også hans gamle) og min mors kode, så lige vidt var jeg.
Heldigvis havde jeg en dejlig kæreste og en mani med at gemme ALT (sige han! jeg mener dog kun at det er vigtige ting og papirer). Så jeg fik ham til at lede igennem mapper med gamle kontoudtog, pensionspapirer, tandlægeregninger, varmeopgørelser og meget andet... Og han fandt det brev hvor min kode stod (jeg ved godt at man burde smide den slags ud.. tystys), og hvor var jeg dog lykkelig over at gemme alle den slags fjollede papirer. Nu havde jeg min kode igen og var straks meget roligere (før dette kunne jeg nærmest ikke sidde ned for jeg var da nødt til at gøre noget!!). Det viste sig at jeg "bare" havde fået byttet rundt på tallene så de to tal jeg troede kom først faktisk var de sidste!! Doh! der følte jeg mig lidt dum.
Næste morgen fik jeg en fin lille mail fra min bankrådgiver om at nu var kortet i funktion igen og at det virkede hvis bare jeg nu kunne koden. Og det kunne jeg!! Glemmer den ALDRIG igen....
Ud over hele pinkode- panikken fik jeg også at vide at min far og papmor havde været nødt til at aflive den ene af deres to katte. Hun havde meget længe været syg og døjet med både det ene og det andet, så nu var det tid. Det er selvfølgelig sørgeligt, men hun var ikke længere nogen vårhare eftersom hun havde nået den flotte alder af 17 år! Så farvel til Bisse som faktisk aldrig har været nogen bisse, nærmest det modsatte :)
Opdagede at jeg har været her i en måned og at der er næsten fire uger til at jeg skal hjem en tur og se jer allesammen. Så fik lidt hjemve på den der ondt-i-maven-agtige måde.
Dagen blev bestemt ikke bedre da jeg stod foran en hæveautomat og overhovedet ikke kunne huske min pinkode! Altså helt blank! Jeg har kun hævet en enkelt gang mens jeg har været her, så kortet har nærmest ikke været brugt i en måned. Automaten spyttede bare mit kort ud igen. Det gik op for mig at den kode jeg prøvede at bruge var min gamle kode, men jeg kunne stadig ikke huske den nye! Jeg prøvede en anden automat da jeg også prøvede at blive afvist første gang jeg hævede penge (underlige hæveautomater de har her) og der fik jeg så en besked hvor der stod at jeg nu havde brugt mine tre forsøg og at kortet nu var spærret!!!
PANIK!
Der stod jeg med £3,50 (cirka 30 kroner) på lommen og et hævekort der var spærret! Jeg tog hjem og googlede efter en løsning der lød på at man kunne åbne for kortet igen på netbank. Fluks ind på netbank. Øv! Kortet stod ikke til at være spærret så jeg kunne jo ikke lukke det op (men det var en mulighed og ganske nemt). Jeg skrev i stedet en lettere panisk mail til min bankrådgiver, men da klokken var efter åbningstid kunne jeg tidligst forvente at høre fra ham dagen efter.
Så jeg måtte bare vente. Men selv hvis kortet blev lukket op igen så kunne jeg overhovedet ikke huske min kode for den som jeg troede det var viste sig jo at være forkert og det var slet ikke min gamle kode. Jeg forsøgte virkelig at huske den, men det eneste der kom frem var kærestens kode (også hans gamle) og min mors kode, så lige vidt var jeg.
Heldigvis havde jeg en dejlig kæreste og en mani med at gemme ALT (sige han! jeg mener dog kun at det er vigtige ting og papirer). Så jeg fik ham til at lede igennem mapper med gamle kontoudtog, pensionspapirer, tandlægeregninger, varmeopgørelser og meget andet... Og han fandt det brev hvor min kode stod (jeg ved godt at man burde smide den slags ud.. tystys), og hvor var jeg dog lykkelig over at gemme alle den slags fjollede papirer. Nu havde jeg min kode igen og var straks meget roligere (før dette kunne jeg nærmest ikke sidde ned for jeg var da nødt til at gøre noget!!). Det viste sig at jeg "bare" havde fået byttet rundt på tallene så de to tal jeg troede kom først faktisk var de sidste!! Doh! der følte jeg mig lidt dum.
Næste morgen fik jeg en fin lille mail fra min bankrådgiver om at nu var kortet i funktion igen og at det virkede hvis bare jeg nu kunne koden. Og det kunne jeg!! Glemmer den ALDRIG igen....
Ud over hele pinkode- panikken fik jeg også at vide at min far og papmor havde været nødt til at aflive den ene af deres to katte. Hun havde meget længe været syg og døjet med både det ene og det andet, så nu var det tid. Det er selvfølgelig sørgeligt, men hun var ikke længere nogen vårhare eftersom hun havde nået den flotte alder af 17 år! Så farvel til Bisse som faktisk aldrig har været nogen bisse, nærmest det modsatte :)
Kommentarer
Send en kommentar