Konference i Finland
Så blev det tid til at fortælle om min tur til Finland og min første rigtige konference. Jeg skulle afsted helt alene (dvs. jeg skulle ikke følges med nogen og kendte ikke nogen jeg vidste skulle med), hvilket gav lidt ekstra kriller i maven. Heldigvis skulle jeg ikke lave en præsentation men "bare" en poster til fremvisning under konferencens poster-session.
Jeg skulle flyve fra Glasgow lufthavn kl. 9 morgen efter at min mor var taget hjem, så det meste af min lørdag aften blev brugt på at få pakket. Søndag morgen var jeg klar og huskede endda at smide skrald ud. Mens jeg gjorde det så jeg min bus ind til byen køre forbi og tænkte at pyt, der kommer endnu en om 10 min. og jeg er i god tid. Hvad jeg fuldstændigt havde glemt var at det ikke var hverdag, men derimod tidlig søndag morgen, så jeg fandt ud af at den næste bus først ville være der en halv time senere. Og afhængig af om jeg kunne nå at skifte til den næste bus fra byen og ud til lufthavnen ville jeg komme for sent til check-in. Så allerede ved syvtiden om morgenen var jeg en smugle panikken. Heldigvis nåede jeg den næste bus ind til byen og ventede kun 5 min før min lufthavnsbus var der. Så 10 min før check-in stod jeg i lufthavnen og kunne endelig få min puls ned igen. Jeg tilbragte så de næste 12 timer med diverse fly, lufthavne og terminalskift før jeg endelig stod i Tampere lufthavn kl. 22 finsk tid (dk tid +1 time) og kunne tage en taxa ind til mit hotel. Jeg boede på dette dejlige værelse på Scandic Hotel i Tampere
Der var det hele! Den dejlige enmands-sofa/lænestol var perfekt til at smide alt mit tøj på (ved virkelig ikke hvor jeg har fået den frygtelige vane fra) dog ikke det der prøvede at fylde lidt i et kæmpe klædeskab i gangen. Der var også et langt skrivebord hvor jeg hver dag kunne smide alle mine ting og sager når jeg kom tilbage efter en lang dag med præsentationer.
I løber af dagen var jeg faldet i snak med et par stykker der også var der alene: Dana fra Tjekkiet og Nadin fra Tyskland. Men jeg fandt også nogle danskere fra DTU mekanik hvor jeg til min overraskelse kendte en af dem fra et kursus i management som jeg havde taget kort før jeg tog til Skotland: italienske Federico. Om eftermiddagen var der poster session der foregår ved at alle posterne var hængt op i et rum hvor man så kunne gå rundt og kigge og snakke med dem som havde lavet posterne. Jeg fik snakket med en hel del mennesker, men ikke rigtig nogen som kendte til glasfibre overflader, men det kunne jeg så fortælle dem om. Jeg var bestem ikke den eneste som faldt lidt uden for kategori (de fleste undersøgte metaloverflader eller arbejdede med plasma behandling af overflader) for jeg mødte Laurent som arbejdede hos Rolex som var interesseret i overfladebehandlingen af de mekaniske dele i de her batteriløse ure.
Som afslutning på den første dags præsentationer var vi alle inviteret på rådhuset til vin og pindemadder. Her holdt borgmesteren tale om hvor dejligt det var at se at byen der mest er kendt som nabobyen til Nokia (ja, det er byen hvor Nokia har hovedkvarter) kunne tiltrække så mange forskere fra hele verden.
Efter lidt mingleren rundt spurgte den danske gruppe om jeg ville med videre. Og det lød som en ganske god idé indtil jeg fandt ud af at planen var at finde et sted og se Tyskland tæve Portugal ud af banen... Nåh, men jeg fik da snakket lidt med dem da kampen var ovre :)
Dagen efter var det Conference Dinner der var på programmet efter præsentationerne. Denne gang var der lige tid nok til at komme hjem og skifte tøj. Jeg havde begået den brøler at købe nye sorte stiletter lige inden jeg tog afsted for jeg havde ikke taget nogen med til Skotland, så jeg havde altså ikke fået gået skoene til. Det gik nogenlunde det meste af vejen til trods for at den ene sko ikke ville blive på og svuppede som om den var for stor (havde prøvet skoene et nummer mindre, men de var for små) Øv! Da jeg så var nået halvvejs hen til den restaurant hvor vi skulle være kunne jeg se at resten af vejen var på brosten!!!! Og så var det at jeg alligevel havde været klog og medbringe et par flade gå-hjem-sko!!! Hurra for at blive ældre og klogere! Så jeg klarede det alligevel.
Jeg endte ved et bord med en del gamle østtyskere, Nadin og så Laurent. Det var rigtig hyggelig og da snakken faldt på danske fandt ud af at Olsenbanden havde været super populær i det gamle Østtyskland. Så populær at de faktisk havde gjort sig særdeles umage med at oversætte. I hvert fald var disse gamle østtyskere skuffet over hvordan filmene var blevet oversat i det øvrige tyskland. Min sidemand stor-grinede mens han sagde "mächtig gewaltig, Egon" som åbenbart var oversættelsen til "skide godt, Egon". Han var vildt begejstret over at jeg kunne huske disse herlige film. Aftenens underholdningen var et band bestående udelukkende af professorer fra det tekniske universitet som var vært for konference. De spillede old school rock som alt sammen var lige til at synge med på.
Efter dinner tog jeg igen med danskerne ud for at få øl. Denne gang uden forbold, så vi klarede at blive til lukketid på den bar vi havde fundet, hvilket egentlig ikke var så sent (klokken 1). Vi skulle jo også allesammen op til flere præsentationer næste dag (to skulle præsentere).
Præsentationerne startede hver morgen kl. 8.30 hvilket ikke lyder så slemt, men mit hoved var altså stadig på skotsk tid det vil sige at jeg skulle være klar til at lytte til kompliceret teori og eksperimenter kl. 6.30 om morgenen!!! Lad os bare sige at jeg ikke har de mest uddybende noter om disse forelæsninger. Jeg fandt dog ud af at det hjalp på koncentrationen at sidde og hækle imens.
Til min store begejstring fandt jeg ud af at jeg ikke var den eneste der gjorde det! Hende her havde også hækletøjet med, men jeg fik desværre ikke mulighed for at snakke med hende. Jeg tror det var et sjal hun arbejdede på.
Den sidste dag måtte jeg smutte efter frokosten for at kunne nå ud i lufthavnen til tiden, så jeg glip af de sidste par præsentationer, men jeg skulle jo også kunne komme hjem. Jeg havde haft problemer med at få min hjemrejse til at hænge sammen uden at skulle vente mange tider det ene eller det andet sted. Til sidst stod valget mellem 14 timer i Helsinki eller 10 timer i Heathrow. jeg endte med at overnatte lidt ubehageligt på en bænk i Heathrow hvilket absolut ikke kan anbefales, men jeg var langt fra den eneste. Så jeg var helt utroligt træt da jeg endelig kunne smide mig på sengen i Glasgow. Jeg brugte det meste af torsdagen på at få indhentet noget søvn. Fredag blev brugt på vasketøj og på at få mit værelse tilbage til normal tilstand efter at have haft besøg af mor lige før jeg tog på konference. Om aftenen havde jeg aftalt at mødes med Line (min kollega fra DTU Nanotech hjemme i DK) til en gang aftensmad og drinks så vi kunne planlægge en tur til Loch Lomond lørdag. Men det kommer der mere om i næste indlæg.
Jeg skulle flyve fra Glasgow lufthavn kl. 9 morgen efter at min mor var taget hjem, så det meste af min lørdag aften blev brugt på at få pakket. Søndag morgen var jeg klar og huskede endda at smide skrald ud. Mens jeg gjorde det så jeg min bus ind til byen køre forbi og tænkte at pyt, der kommer endnu en om 10 min. og jeg er i god tid. Hvad jeg fuldstændigt havde glemt var at det ikke var hverdag, men derimod tidlig søndag morgen, så jeg fandt ud af at den næste bus først ville være der en halv time senere. Og afhængig af om jeg kunne nå at skifte til den næste bus fra byen og ud til lufthavnen ville jeg komme for sent til check-in. Så allerede ved syvtiden om morgenen var jeg en smugle panikken. Heldigvis nåede jeg den næste bus ind til byen og ventede kun 5 min før min lufthavnsbus var der. Så 10 min før check-in stod jeg i lufthavnen og kunne endelig få min puls ned igen. Jeg tilbragte så de næste 12 timer med diverse fly, lufthavne og terminalskift før jeg endelig stod i Tampere lufthavn kl. 22 finsk tid (dk tid +1 time) og kunne tage en taxa ind til mit hotel. Jeg boede på dette dejlige værelse på Scandic Hotel i Tampere
Som afslutning på den første dags præsentationer var vi alle inviteret på rådhuset til vin og pindemadder. Her holdt borgmesteren tale om hvor dejligt det var at se at byen der mest er kendt som nabobyen til Nokia (ja, det er byen hvor Nokia har hovedkvarter) kunne tiltrække så mange forskere fra hele verden.
Dagen efter var det Conference Dinner der var på programmet efter præsentationerne. Denne gang var der lige tid nok til at komme hjem og skifte tøj. Jeg havde begået den brøler at købe nye sorte stiletter lige inden jeg tog afsted for jeg havde ikke taget nogen med til Skotland, så jeg havde altså ikke fået gået skoene til. Det gik nogenlunde det meste af vejen til trods for at den ene sko ikke ville blive på og svuppede som om den var for stor (havde prøvet skoene et nummer mindre, men de var for små) Øv! Da jeg så var nået halvvejs hen til den restaurant hvor vi skulle være kunne jeg se at resten af vejen var på brosten!!!! Og så var det at jeg alligevel havde været klog og medbringe et par flade gå-hjem-sko!!! Hurra for at blive ældre og klogere! Så jeg klarede det alligevel.
Jeg endte ved et bord med en del gamle østtyskere, Nadin og så Laurent. Det var rigtig hyggelig og da snakken faldt på danske fandt ud af at Olsenbanden havde været super populær i det gamle Østtyskland. Så populær at de faktisk havde gjort sig særdeles umage med at oversætte. I hvert fald var disse gamle østtyskere skuffet over hvordan filmene var blevet oversat i det øvrige tyskland. Min sidemand stor-grinede mens han sagde "mächtig gewaltig, Egon" som åbenbart var oversættelsen til "skide godt, Egon". Han var vildt begejstret over at jeg kunne huske disse herlige film. Aftenens underholdningen var et band bestående udelukkende af professorer fra det tekniske universitet som var vært for konference. De spillede old school rock som alt sammen var lige til at synge med på.
Efter dinner tog jeg igen med danskerne ud for at få øl. Denne gang uden forbold, så vi klarede at blive til lukketid på den bar vi havde fundet, hvilket egentlig ikke var så sent (klokken 1). Vi skulle jo også allesammen op til flere præsentationer næste dag (to skulle præsentere).
Præsentationerne startede hver morgen kl. 8.30 hvilket ikke lyder så slemt, men mit hoved var altså stadig på skotsk tid det vil sige at jeg skulle være klar til at lytte til kompliceret teori og eksperimenter kl. 6.30 om morgenen!!! Lad os bare sige at jeg ikke har de mest uddybende noter om disse forelæsninger. Jeg fandt dog ud af at det hjalp på koncentrationen at sidde og hækle imens.
Den sidste dag måtte jeg smutte efter frokosten for at kunne nå ud i lufthavnen til tiden, så jeg glip af de sidste par præsentationer, men jeg skulle jo også kunne komme hjem. Jeg havde haft problemer med at få min hjemrejse til at hænge sammen uden at skulle vente mange tider det ene eller det andet sted. Til sidst stod valget mellem 14 timer i Helsinki eller 10 timer i Heathrow. jeg endte med at overnatte lidt ubehageligt på en bænk i Heathrow hvilket absolut ikke kan anbefales, men jeg var langt fra den eneste. Så jeg var helt utroligt træt da jeg endelig kunne smide mig på sengen i Glasgow. Jeg brugte det meste af torsdagen på at få indhentet noget søvn. Fredag blev brugt på vasketøj og på at få mit værelse tilbage til normal tilstand efter at have haft besøg af mor lige før jeg tog på konference. Om aftenen havde jeg aftalt at mødes med Line (min kollega fra DTU Nanotech hjemme i DK) til en gang aftensmad og drinks så vi kunne planlægge en tur til Loch Lomond lørdag. Men det kommer der mere om i næste indlæg.
Kommentarer
Send en kommentar