Glasgow på en lidt grå dag

Så blev det tid til at udforske Glasgow og første punkt på dagsordenen var Glasgow Cathedral og Nekropolis.

Katedralen står som altid flot (nu uden stillads efter rengøring af facaden)

Indenfor kan man se de meget detaljerede glasmosaiker. Denne er noget helt særlig da den viser Adam og Eva nøgne uden deres sædvanlige blade...

Nogle af mosaikerne er bare geometriske mønstre, men det gør dem ikke mindre smukke

Udsigten var som altid flot, men i gråvejr kan den ikke måle sig med den solskinstur jeg havde for en uges tid siden (her).

På vej ind til byen igen gik vi forbi Tennent's bryggeriet der har nogle fine og sjove reklamer malet på deres mure

Dernæst gik turen til endnu et udsigtspunkt, Mackintos' Lighthouse, der ud over udsigten har de sjoveste toiletskilte

Man skal op af et utal af trappetrin men det er det hele værd når man endelig kommer op

Overskyet himmel, men i det mindste holdt det tørt så vi kunne nyde udsigten over byens tage

Efter at have gået Glasgow tynd var vi blevet godt sultne og kunne passende få prøvesmagt haggis med neeps and tatties! Alle mand smagt på sagerne og det var som en gang krydret hakkekød, med lidt eftersmag af leverpostej.

Næst på listen var en tur ned til the Clyde og se det fine bygninger.
 The SSE Hydro og  Armadilloen var lidt svære at komme til da der er forberedelser i gang til Commonwealth Game der begynder lige om snart
 The Squinty Bridge
 Glasgow Science Center

Vi sluttede dagen af med at prøve endnu en af de skotske specialiteter: friturestegt pizza og marsbar (hver for sig, andet ville jo være ulækkert! :) )

Næste dag var det farvel til vennerne der skulle tilbage til varmen i dk. Men det varede ikke længe før de næste gæster var på trapperne. Min far og bonusmor ankom sent i går aftes, så nu bliver der igen lidt stille på bloggen indtil de om en uge skal hjem igen og jeg kan få fortalt om hvad vi har været ude at se :)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hæklet molekyle!!!

Airth Highland Games

Hæklet taske